Vi anvender cookies.

Vi bruger cookies til indsamling af statestik og trafikmåling. vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden.
ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Levering til hoveddøren

Lagervarer afsendes normalt tirsdag og torsdag

Læs vilkår
Mulighed for Fri fragt

Få fri fragt ved køb over kr. 749,-

Læs mere
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få Nyheder, rabatter og gode tilbud

Læs mere
Altid gode tilbud

Se vores tilbud på udvalgte varer

Se tilbud

121
   

Økologisk vin et miljøvenligt alternativ


I slutningen af det tyvende århundrede, oplevede man en betydelig stigning i anvendelsen af kemikalier i vinmarkerne. Det skete med det formål at kontrollere skadedyr og sygdomme i planterne.

Omfanget af ødelæggelser det har medført, både i vinmarkerne men også i de omgivende områder, har afledt en stigende bekymring hos mange, både producenter, forbrugere og lovgivere.

I flere større vinregioner øges indsatsen med henblik på at begrænse mængden af syntetiske kemikalier der anvendes.

Der findes forskellige metoder som vinbønder der ønsker at begrænse anvendelsen af kemikalier, kan anvende. Blandt andet økologisk dyrkning:


 

Hvad er forskellen på økologisk vin og de andre

Indenfor vinfremstilling skelnes der i dag mellem flere forskellige kategorier af vin herunder blandt andet:
  • Konventionel vin
  • Økologisk vin
  • Biodynamisk vin
  • Bæredygtigt fremstillet vin
  • Naturvin

Konventionelt fremstillet vin

Konventionelt fremstillet vin, der også kaldes ’almindelige’ vine. De udgør langt størstedelen af vinmarkedet. Det er vine der er fremstillet efter metoder der har været benyttet i århundrede, men hvor der ikke nødvendigvis er fokus på bæredygtige principper. Man kunne godt få den opfattelse at vinproducenter, der fremstiller vin konventionelt, har frie hænder. Men sådan er det slet ikke. Der er regler for, hvad de må og ikke må både på europæisk plan, nationalt plan og på regionalt niveau. Og de skal leve op til mange krav og begrænsninger.
 

Økologisk vinfremstilling

Økologisk vinfremstilling refererer til fremstilling af vin med certificerede økologisk dyrkede druer og overholdelse af regler, der begrænser visse former for praksis i vinfremstillingsprocessen. Disse regler tillader mange almindelige tilsætningsstoffer og processer, der også anvendes i konventionel vinfremstilling, herunder dyrket gær og gærnæringsstoffer, og tilsætning af tanniner. Ved fremstilling af økologiske vine må der ikke anvendes metoder kryoekstraktion, dealkoholisering, fysisk reduktion af SO2-niveauerne og der må ikke tilsættes sorbinsyre eller kaliumsorbat som stabilisator. Desuden lægges der begrænsninger på varme stabiliserings-og filtreringsprocesser for at sikre, at vinens grundlæggende smagskvalitet ikke påvirkes af disse processer.  

Certificeringsagenturet Ecocert udsteder en komplet liste over tilladte tilsætningsstoffer og processer. Argenturet angiver, hvor økologiske råvarer skal anvendes, hvis det er muligt (f.eks. økologisk æggehvide til klaring), og har en kort liste over metoder der er udelukket, feks. delvis de-alkoholisering af vin.
Reglerne for økologisk vin med hensyn til tilsætning af SO2 varierer fra land til land. EU's definition af økologisk vin tillader tilsætning af regulerede mængder SO2.
De økologiske producenter har dog stadig mulighed for at arbejde med en række tilsætningsstoffer i vinproduktionen. Mange af de tilsætningsstoffer, som er tilladt i konventionel vin, er også tilladt i økologisk vin. Svovldioxid er det eneste, der skal oplyses, og derfor vil du se ’indeholder sulfitter’ på etiketten.
Der skal dog være mindre svovl i økologisk vin end i konventionel vin, svovl er dels et naturligt biprodukt af vinens gæringsproces, men tilsættes blandt andet også på grund af de antibakterielle egenskaber.

Udover ovennævnte svovldioxid og luftarterne ilt, kuldioxid, argon og nitrogen er der en lang række andre stoffer, som må tilsættes økologisk vin. De benyttes blandt andet til klaring af vinen, syrejustering eller igangsætning af forskellige processer.

Økologisk vindyrkning anvender ikke syntetiske stoffer til sygdoms og skadedyrsbekæmpelse eller syntetiske gødningsstoffer. Det er baseret på traditionelle gødningsstoffer og fungicider, til trods for at sidstnævnte indeholder tung-metallet kobber.

Ukrudtsbekæmpelse foretages ved pløjning eller anvendelse af dækafgrøder, som også kan anvendes som grøntgødning.

Alt dette kan synes langt væk fra den populære forestilling om, hvad "Økologisk" betyder, og det er formentlig de færreste økologiske producenter ville benytte sig af alle de teknologiske muligheder som er tilgængelige for dem, men kernen i økologisk vinfremstilling er stadig oprindelsen af de anvendte druer.

Der findes et "økologisk" EU-logo, som kan anvendes på vinetiketten, når vinen opfylder alle ovennævnte betingelser. Der afholdes regelmæssig audits. Der findes en række andre organer, som overvåger og certificerer organisk praksis, herunder den globale organisation, ECOCERT, og fremover kan deres logo ses ved siden af EU-logoet, men det er sidstnævnte, der angiver at vinen opfylder EU'S krav.
 

Biodynamisk vinfremstilling

Biodynamisk landbrug tager udgangspunkt i den spirituelle videnskabsfilosofi udviklet af den østrigske filosof Rudolf Steiner i slutningen af 19th århundrede.
Biodynamik anerkender sammenkoblingen mellem alt levende, og det deraf følgende behov for biodiversitet og bæredygtighed, hvilket er faktorer, der til en vis grad deles med de økologiske landbrug. Dette omfatter behovet for, at husdyr skal være en del af landbrugsaktiviteten for at tilvejebringe naturlige gødningsstoffer. Men man tror også på en sammenkobling mellem kosmiske og himmelske energikilder, der dikterer, at landbrugsaktiviteter bør planlægges i overensstemmelse med positionen af månen og planeterne.

Inden for biodynamisk vinproduktion går man nogle skridt videre i forhold til økologerne.
Biodynamisk dyrkning er også økologisk, men den forholder sig også til konkrete fysiske forhold og en åndelig dimension. Hvor synspunktet er at Jorden skal betragtes som en levende organisme, der skal næres af kræfter fra kosmos, hvilket måske kan opleves som en meget alternativ tilgang til vinproduktion.

Ligesom økologerne sprøjter de biodynamiske vinproducenter ikke med pesticider, og kunstgødning anvendes ikke. Du kan se biodynamisk dyrkning som en behandling af jorden med forskellige kompostpræparater - fx kamille, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde.
Fortalere for biodynamisk vindyrkning hævder, at det ikke kun er godt for miljøet, men også gavner forbrugeren, der oplever mere levende frugt smag i vinene.

Certificeret biodynamisk vin skal fremstilles af certificerede biodynamisk dyrkede druer. I vinfremstillingen, kræves eller tilskyndes visse processer af det certificerende organ. Demeter International er en vigtig certificeringsorganisation. Selv om der sættes nogle globale standarder, fastlægges der nationale specifikationer i hvert enkelt land.
 

Bæredygtigt fremstillet vin

Bæredygtig druedyrkning har tre temaer: økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Fokus i denne kategori er primært på miljøpåvirkning.

I den forstand har bæredygtig vinavl til formål at fremme de naturlige økosystemer på vingården, opretholde biodiversiteten, håndtere affald, minimere anvendelsen af kemikalier og energiforbruget og reducere vinavlens påvirkning af miljøet som helhed. Drueavlere opfordres til at udvikle en dybdegående forståelse af vinplantens og skadedyrenes livscyklus og  overvågning af vejr-prognoser, og på den måde være istand til at forudsige og forebygge et skadedyrs- eller sygdomsudbrud før det sker. I stedet for blot at følge en standardiseret sprøjtekalender. På den måde er det muligt at igangsætte eventuel sprøjtning på et tidspunkt hvor de har størst mulig indflydelse. Som følge heraf reducerer mængden af kemikalier.

Integreret skadedyrs bekæmpelse IPM (også kendt som lutte raisonée) er en vigtig del af bæredygtigt landbrug. Det bygger på viden fra økologisk vinavl, men man er parat til at bruge kemiske indgreb, når det er nødvendigt. Det omfatter fastsættelse af grænser på hvilke foranstaltninger der skal træffes (f.eks. hvis skadedyrspopulationer når et vist niveau), identifikation og overvågning af skadedyr, indførelse af forebyggende foranstaltninger og evaluering og gennemførelse af kontrol foranstaltninger (hvis grænseværdierne overskrides, og forebyggende foranstaltninger ikke har været effektive).

Drueavleren overvåger regelmæssigt omfanget af potentielle problemer og griber kun ind inden de når en økonomisk tærskel (dvs. hvornår skadesniveauet vil overstige omkostninger ved intervention). De søger at foregribe problemer ved at styrke vinstokkens eget forsvar.

At handle på denne måde hjælper med at begrænse alvorlig skader på drueafgrøden, reducere mængden af anvendte kemikalier, spare på omkostningerne og forhindre ukrudt fra opbygning af resistens over for disse kemikalier.

Mange lande og regioner har retningslinjer og standarder for bæredygtig vinavl. På grund af de forskellige klimatiske omstændigheder (f.eks. tørt versus fugtigt klima) varierer disse fra region til region. Det handler mere om at etablere en måde at arbejde på end absolutte standarder.
 

Naturvin

Naturvinsproducenter afviser mange af vinfremstillingens moderne indgreb, til fordel for håndværkspraksis fra fortiden. Det overordnede mål er "intet tilføjet, intet fjernet". Selv om der ikke er bred enighed en definition for naturvin, i praksis henviser det normalt til vin fremstillet med færrest mulige manipulationer (dette kaldes ofte vinfremstilling med lav intervention). Typiske fremgangsmåder omfatter gæring med naturgær og med et absolut minimum af tilsat SO2 (ofte kun ved aftapning) eller ingen tilsat SO2.

De fleste naturvins vinproducenter vil formodentlig anvende økologisk eller biodynamiske druer, uanset om de er certificeret eller ej. Men enhver vingård kan hævde, at deres vine er naturvin.

Det første nationalt anerkendte certificeringsorgan er Frankrigs Vin méthode natur.
Der er også foreninger, der offentliggør deres egen tilgang og standarder. Eksempler omfatter VinNatur i Italien og L'Association des Vins Naturels i Frankrig.