Vi anvender cookies.

Vi bruger cookies til indsamling af statestik og trafikmåling. vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden.
ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Levering til hoveddøren

Lagervarer afsendes normalt tirsdag og torsdag

Læs vilkår
Mulighed for fri fragt

Få fri fragt ved køb over kr. 899,-

Læs mere
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tilsendt nyheder og tilbud

Læs mere
Altid gode tilbud

Se vores tilbud på udvalgte varer

Se tilbud

Ca' Del Baio

5
   

Om vinproducenten Ca’ del Baio,

Treiso, Piemonte, Italien



Ca’ del Baio har igennem 4 generationer og siden 1880 været ejet og drevet af familien Grasso. Familien råder i dag over en fornem portefølje af marker i nærheden af landsbyen Treiso (7 km. fra Alba), samt i selve Barbaresco. De har således parceller i nogle af de bedste marker i området, herunder i ”Asili”, ”Valgrande”, ”Marcarini” og ”Pora”. Ca’ del Baio har (naturligvis) primært tilplantet markerne med Nebbiolo, men de dyrker også Barbera, Dolcetto, Moscato, Chardonnay og... Riesling!

For familien Grasso, har respekten for naturen altid været en selvfølgelighed mere end en formuleret filosofi, og man har i mange år således ikke brugt kunstgødning eller pesticider på markerne. Men i 2017 fik respekten dog substans i en mere formuleret filosofi, da man tilsluttede sig et nyt lokalt projekt i Piemonte, der tager sigte på at fremme økologi og bæredygtighed.

Dette projekt hedder ”The Green Experience” og er et hjælpe- og kontrolorgan, hvor man bl.a. forpligter sig til at respektere 10 regler, som f.eks. fremmer miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder (bl.a. uden kemikalier), biodiversitet, florabeskyttelse og udbredelse af gavnlige insekter og fugle.
Det er stadig 3. generation, i skikkelse af Giulio Grasso, som har ansvaret for driften – godt hjulpet af sin kone Luciana. De to ønologuddannede døtre, Paola og Valentina, er som 4. generation også en del af foretagendet og får løbende overdraget en stadig større del af ansvaret. Den tredje og yngste datter Federica er uddannet kok – en god kombination for familien (og gæsterne)!

Ca’ del Baio har de senere år gennemgået en fantastisk positiv udvikling og har evnet at kombinere tradition og innovation på bedste vis. Rustfrie ståltanke, store klassiske fade på 20-30 hl. (fra topproducenten Gamba) og mindre fade af 500 og 225 l. bruges i fin harmoni. Under gæringen bruger man kun druernes naturlige gær og tilsætter ikke andet til vinen end en meget begrænset mængde SO2 (svovldioxid), som er med til at sikre vinene en god udvikling under modningen på flaske.

Vinene fra Ca’ del Baio har nu vundet plads blandt eliten i både italienske og internationale vinguider, og det var således slet ikke nogen tilfældighed, at Giulio Grasso i 2016 fik tildelt den meget fornemme pris ”Viticoltore dell’anno” (Årets ”vinmager”) af den højt respekterede italienske vinguide ”Gambero Rosso”.