Vi anvender cookies.

Vi bruger cookies til indsamling af statestik og trafikmåling. vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden.
ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Levering til hoveddøren

Lagervarer afsendes normalt tirsdag og torsdag

Læs vilkår
Mulighed for fri fragt

Få fri fragt ved køb over kr. 899,-

Læs mere
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tilsendt nyheder og tilbud

Læs mere
Altid gode tilbud

Se vores tilbud på udvalgte varer

Se tilbud

Planeta

6
   

Planeta, Sicilien

Sicilien kan, som mange andre vinområder omkring Middelhavet, datere sin vindyrkning tilbage til en tid, hvor fønikerne var koloniherrer her. Man har beviser, både i skrift og på malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. Kr. var en vigtig afgrøde for øboerne. På Sicilien, som for 80% vedkommende består af skråninger og bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog bedre og bedre i den konkurrence.

Når man i de sidste 15-20 år har talt om en sand ”revolution” indenfor vinproduktion i Italien, er det ikke mindst Sicilien, der har bidraget til denne udvikling. Fra næsten middelalderagtige forhold er mange producenter i denne periode gået over til topmoderne teknikker, og især den unge generation af vinproducenter på Sicilien har tilføjet produktionen helt nye dimensioner.
Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta-generation deres vine. Vine, der har opnået stjernestatus på den internationale vinscene, og som sælges kloden rundt. Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber familien Planeta efter den ypperste kvalitet i deres vine – det vil sige vine, der afspejler Siciliens “terroir”, og dermed øens lidt rå, men smukke natur.

Familiens tradition for vindyrkning går mere end 300 år tilbage, men den unge generation har tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon tillige med lokale druer som Nero d’Avola, Frappato, Grecanico og Fiano.

Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en udsøgt olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok. Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!