Rødvin fra VenetoVeneto er beliggende i det nordlige Italien med Garda søen mod vest og den Venetianske bugt mod øst.Det er Italiens største vinproducerende region, og også den største producent af DOC vine. Samtidig udspringer to af Italiens bedst kendte eksportvarer herfra, nemlig Soave og Valpolicella.. Valpolicella DOC er Italiens næst vigtigste DOC efter Chianti i Toscana. Vinmarkerne ligger i bånd nord for Verona på kalksten og granit skråninger. Den vigtigste drue er Corvina, som har en saftig urte note, med sort frugt, Andre typiske druer i området omfatter Corvinone, Rondinella og Molinara. Standard Valpolicella er let frugtig og skal drikkes unge eksempelvis sammen med and, skinke eller pølse. Desværre findes der en del overproduktion og mange vinmarker er placeret på den varme men frugtbare Po slette. Lidt bedre vinmarker findes i Valpolicella Classico DOC distriktet. Italiens Passito tradition stammer herfra, og det er almindeligt at anvende en portion af druerne til den fuldfede, intenst smagende Amarone della Valpolicella DOCG, med den klassiske duft af chokolade, mørk rom og læder. En anden typicitet er den søde Reciotto della Valpolicella DOCG som er ideel til blå skimmelost eller risalamanden til jul. Og endelig er der hybriden Valpolicella Ripasso DOC, fremstillet med Ripasso teknik, der involverer tilsætning af de upressede drueskaller fra amarone produktionen til en standard Valpolicella, og den resulterende anden-gæring bidrager med alkohol, taninner og kompleksitet i disse vine. 23 |