San Polo
1
San Polo, Montalcino, Toscana
I 2006 besluttede Allegrini sig for at investere i Montalcino, hvor man bl.a. producerer en af såvel Toscanas som Italiens mest berømte vine: Brunello di Montalcino. En pragtfuld ejendom blev købt i Podernovi, med 20 ha. jord på de sydligste skråninger af Montalcino. I dag er 16 ha. beplantet med vin, hvoraf de 8 ha. producerer Brunello di Montalcino.Ved siden af de smukke og gamle oprindelige bygninger har man i 2005 opført en moderne bygning til vinificering og modning af vinene. Bygningen er nærmest skjult under jorden (og utrolig flot integreret i landskabet), hvilket giver mulighed for en perfekt temperatur- og fugtighedskontrol under hele processen og desuden mulighed for at behandle druer og vine uden brug af bl.a. pumper, hvilket er i harmoni med husets ønske om at producere miljørigtige vine.
Også i vinmarkerne – hvor man naturligvis giver den største plads til Sangiovese (men også dyrker Merlot, Cabernet Franc og Canaiolo) praktiserer man miljørigtige teknikker med respekt for naturen. Således modtog San Polo i 2013 – som den første i Toscana – den ansete CasaClima-certificering for en miljørigtig produktion, og ejendommen har siden 2017 været certificeret økologisk.
Det er i øvrigt Luca D’Attoma, som ejer og laver biodynamiske vine på den berømte toskanske ejendom Duemani, der har
ansvaret for vinene på såvel San Polo i Montalcino som på Poggio al Tesoro i Bolgheri