Vi anvender cookies.

Vi bruger cookies til indsamling af statestik og trafikmåling. vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden.
ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Levering til hoveddøren

Lagervarer afsendes normalt tirsdag og torsdag

Læs vilkår
Mulighed for Fri fragt

Få fri fragt ved køb over kr. 749,-

Læs mere
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få Nyheder, rabatter og gode tilbud

Læs mere
Altid gode tilbud

Se vores tilbud på udvalgte varer

Se tilbud

Palo Cortado 1860 Privilegio

  • Pris ved 1 stk., 2.027,00DKK
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 
-   11-25  hverdage
 
  • Beskrivelse
  • Mere info
  • Specifikationer
  • Spørg til varen
  • Anmeldelser

Sherry Palo Cortado, Privilegio 1860

Bodegaen betragter denne vin som familiens relikvie, hvilket er en fejlvurdering – dette er en af vinverdenens relikvier.

Der tappes blot 150 flasker årligt direkte fra Privilegio 1860 soleraen uden hverken klaring eller filtrering. Denne mådeholdenhed sikrer den utroligt høje gennemsnitsalder. Kun Sherry-kendere vil være bekendte med denne type, som aromamæssigt svæver selvsikkert et sted mellem Amontillado og Oloroso (seco).

Palo cortado oversættes afkortet/overskåret pind og er en hentydning til den markering skrevet på fadet, der angiver de forskellige Sherry-typer. Her er pinden ensbetydende med den streg l, som en vordende fino betegnes med blandt bodegaens fade med unge vine, når kældermesteren skal typificere vinene. Når vinen så udvikler sig i retning af palo cortado overstreges pinden, som nu er blevet 'cortado', dvs. skåret over: ł 

En Palo cortado er altså  i udgangspunktet en Fino der under modningen på uforklarlig vis mister sit flor-lag over lang tid og derved ændrer karakter til det, man har valgt at kalde palo cortado. Resultatet af både biologisk og oxidativ lagring udmønter sig i en vin i verdensklasse med utrolig intensitet og længde.

Privilegio 1860 er en knusende tør men rig sherry af uhørt intensitet, hvis eneste mystiske komponent er, at den trods sin voldsomhed har svævende aromaer og en intakt balance. Aromatisk opleves et inferno af gylden frugt, lak-fabrik, ristede nødder, jod, salt , pomerans, figen og sveske. En oplevelse ud over det sædvanlige. Så husk at nyde den sammen med ligesindede entusiaster.

Nydes i ved 11-15° af et godt, ikke for voldsomt hvidvinsglas, helst uden mad, der blot vil forstyrre. Er man hedensk anlagt, kan den bedste sortefodsskinke, der kan opdrives, evt. ledsage dette vinomnument.

  • Navn
    Palo Cortado 1860 Privilegio VORS
  • Land
    Spanien
  • Område
    Jerez
  • Vinhus
    Hidalgo
  • Kategori
  • Drue
    Palamino
  • Alkohol
  • Serv. Temp.
    11-15°C
  • Indhold
    75cl
  • Årgang
Vi gør vores bedste for at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer.
Varenummer: 631206