Vi anvender cookies.

Vi bruger cookies til indsamling af statestik og trafikmåling. vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden.
ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Levering til hoveddøren

Lagervarer afsendes normalt tirsdag og torsdag

Læs vilkår
Mulighed for Fri fragt

Få fri fragt ved køb over kr. 749,-

Læs mere
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få Nyheder, rabatter og gode tilbud

Læs mere
Altid gode tilbud

Se vores tilbud på udvalgte varer

Se tilbud

Rivesaltes Tuilé 1990 Marc Parcé

  • Pris ved 1 stk., 359,00DKK
På lager -   2-4  hverdage
 
  • Beskrivelse
  • Mere info
  • Specifikationer
  • Spørg til varen
  • Anmeldelser

Rivesaltes Tuilé 1990 Marc Parcé

Dette er en vidunderlig men samtidigt skammeligt overset vintype fra Roussillon i umiddelbar nærhed af Middelhavet, ganske få kilometer fra den spanske grænse, i den allersidste udløber af Pyrenæerne, hvor de krogede vinstokke klamrer sig til de ugæstfri, umuligt stejle skifferskråninger, inden klipperne forsvinder ud i havet. Smukt og barskt på samme tid.

Der er forskellige udgaver af Rivesaltes; denne søde hedvin er af typen ambré, der er den ravfarvede, oxidativt lagrede; for novicer kan man for overblikkets skyld sammenligne rivesaltes ambré med tawny portvin, men med sine 16% dog med markant lavere alkoholindhold som én blandt flere forskelle. Idet Rivesaltes ikke er højeste mode, får man, med en vin some denne, verdensklasse til turistklassepris.

Marc Parcé Rivesaltes Ambré 1990 er lavet af grenache blanc- og gris-druer, dyrket i et tørt og barskt klima, hvor druerne akkumulerer det nødvendige sukkerindhold til denne vintype.

Vinen fremstår med en naturlig restsødme af uforgæret sukker, eftersom druespritten stabiliserer hedvinen ved netop at tage livet af gærcellerne i den stadigt sukkerholdige, gærende vin.

Lagringen forløber oxidativt på gamle barriques, hvor denne vin har tilbragt ikke mindre end 29 år inden tapning på flaske i 2020. En så lang lagring sætter ikke blot sine spor på vinens udtryk, idet det netop er lagringen, der bidrager med størstedelen af vinens aroma samt en ikke ubetydelig del flygtig syre, der sammen med den iboende vinsyre er med til at balancere restsødmen.

Duft og smag har højintense, sødmefulde toner af citrus, nødder, orangeskal, tørret abrikos, figen, lys karamel, kanel og en snert af honning. Der er via fordampning under lagringen opnået en stor koncentration og eftersmagen er næsten endeløs men har knivskarpt fokus.

Serveret ved 12° i et hvidvinsglas er dette en fornem aperitif eller after dinner drik, men husk også, at denne vintype går fornemt til crema catalana, crème caramel, crème brûlée, foie gras terrine, bitre chokolader, nødder, blå ost.

Denne vin holder sig frisk længe efter åbning. Hvis opbevaret køligt, kan man følge den over et par måneder, men et kvalificeret gæt er, den er væk længe inden da!

 
  • Navn
    Marc Parcé Rivesaltes Tuilé 1990
  • Land
    Frankrig
  • Område
    Roussillon
  • Vinhus
    Marc Parcé
  • Kategori
  • Drue
    grenache noir og grenache gris
  • Alkohol
    16%
  • Serv. Temp.
    Ca. 10-12°C
  • Indhold
    75cl
  • Årgang
Vi gør vores bedste for at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer.
Varenummer: 635516
Andre lækre produkter i samme kategori