Vi anvender cookies.

Vi bruger cookies til indsamling af statestik og trafikmåling. vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden.
ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Levering til hoveddøren

Lagervarer afsendes normalt tirsdag og torsdag

Læs vilkår
Mulighed for Fri fragt

Få fri fragt ved køb over kr. 749,-

Læs mere
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rabat på første køb over kr. 1499,-

Læs mere
Altid gode tilbud

Se vores tilbud på udvalgte varer

Se tilbud

Vin fra Tyskland


Vinmarksarealet i Tyskland er på ca. 102.000 hektar, hvor der blandt andet produceres nogle af verdens bedste Riesling, med druens strejf af sødme understøttet af en saftig syre og en frisk renhed fra frugten. Tyskland er den tiendestørste vinproducent i verden. Vinmarkerne ligger tæt på de store floder og deres bifloder, og det kontinentale klima er perfekt til senthøstede vine. Hvide druer udgør 64 procent af vinmarksarealet, dog med en stigende andel af røde druer.

45
   

Tyskland producerer, med sine 102.000 hektar vinmarker, nogle af de største hvidvine fra Riesling-druen. Med en række fremragende årgange er top estate-vine langt om længe moderne, hvor Riesling endelig får den anerkendelse, den fortjener. Druens strejf af sødme understøttes af en saftig syre og en frisk renhed fra frugten. Tyskland er den tiendestørste vinproducent i verden.

Vinmarkerne er centreret omkring de store floder - dvs Rhinen og Mosel - samt deres bifloder. Det kontinentale klima med sine varme somre, kolde vintre og lange, varme efterår er perfekt til senthøstede vine. De fineste eksempler er produceret på stejle, ofte terrasserede, sydvendte vinmarker tæt på floderne. Vedligeholdelsen og høsten af vinstokkene udføres ofte i hånden.
Hvide druer udgør 64 procent af vinmarksarealet, men andelen af røde druer er stigende. Riesling har en evne til at bevare sin karakter fra sorten og samtidig afspejle terroir af det sted den dyrkes, så selvom alle tyske Rieslings har en balance af utrolig ren frugt og forfriskende syre, så er der klare regionale forskelle.

De stejle, skifferholdige skråninger i Mosel producerer de letteste, mest mineralske Riesling, med faste, stålsatte eksemplarer, der kommer fra bifloderne, Saar og Ruwer. 
Rheingau´s sydvendte skråninger er tørrere og solrige, så vinene der er meget fyldigere. Den undervurderede Nahe ligger i mellem Mosel og Rheingau både stilistisk og geografisk, mens den store Rheinhessen-region kan producere faste, fyldige og saftige Rieslings. Pfalz længere sydpå er varmere, og derfor er dens vine rigere. Traditionelle vine har en vis sødme, men der har været et skridt i retning af tørre og medium-tørre stilarter, dvs. trocken og halbtrocken, som udgjorde lidt over 65 procent af produktionen i 2012.

I et forsøg på at hjælpe forbrugerne med at skelne mellem tørre og søde vine besluttede Sammenslutningen af Tyske Prädikat Estates eller Verband der Prädikatsweingüter (VDP), en organisation bestået af næsten 200 vingårde, at indføre et klassifikationssystem. Målet var at genoprette prestigen for betydelige vinmarker i hele Tyskland. Erste Lage  og Grosse Lage henvise til de bedste af de bedste tyske vine, som er produceret med fokus på terroir, regionalitet og traditionel smag. Vine på dette niveau skal overholde en række regler, der sikrer kvaliteten af flasker, der bærer navnet på en Erste eller Grosse Lage.
Hvis Lage er lavet i en tør stil, vil det blive klassificeret som enten Erstes Gewächs (Premier Cru) eller Grosses Gewächs (Grand Cru). Erstes og Grosses Gewächs er premium og super-premium tørre vine produceret i henhold til strenge høje standarder, håndlavet af Tysklands fineste vinavlere. Udtrykket garanterer fuldt udgærede, tørre vine fra de bedste vinmarker i hele Tyskland. Vinene i denne eksklusive kategori kommer fra de fineste parceller og er underlagt endnu strengere produktionskriterier. Grosses Gewächs er nogle af de største tørre hvidvine i verden; kraftig, koncentreret og mættet med mineralkompleksitet.