Pinot Noir Riserva "Trattmann", Girlan
Inden for Italiens grænser er Pinot Noir fra Alto Adige stort set alene om at kunne konkurrere med de røde Bourgogner. Kun her har man både klima og jordbund til at få denne vanskelige drue til at kunne stå mål med det franske forbillede.
Druerne kommer fra parceller på Mazon beliggende i ca. 400 meters højde. Mazon er et 10 hektar stykke ved byen Egna/Neumarkt med en jordbund af ler og kalksten, som er landets bedste Pinot Noir terroir.
Trattmann er navnet på den gård, som dækker de rækker af vinstokke, som familien Holzknecht passer og plejer.
Ved høsten plukkes der i små kassetter for at skåne druerne mod tryk. Efter ankomst til vineriet afstilkes druerne, hvorefter de langsomt gæres op under temperaturkontrol. Girlans nyrenoverede vineri er indrettet efter ’gravity-flow’ princippet, så brugen af pumper er overflødiggjort. Fadlagringen foregår over godt et års tid på en blanding af 225 og 1200 liters fade. Efter sammenstikning lagres vinen 8 måneder på flaske før den frigives.
Det er en helt igennem frisk terroirvin med en Ruby-rød farve og en intens og kompleks duft med noter af moden rød frugt, kirsebær og Maraschino. En blød og delikat smag med velintegrerede tanniner og en behagelig finish. Pinot Noir i topklasse både nu og de næste 10 år frem.
En fremragende middags vin, perfekt til servering med stegt kød, vildt eller krydret oste.
Anmeldelser af Pinot Noir Riserva "Trattmann", Girlan:
96/100 The Wine Journal
93/100 James Suckling
94/100 vinous.com
Stamdata:
| Navn |
Girlan Trattmann Riserva Pinot Noir |
| Land |
Italien |
| Område |
Alto Adige DOC |
| Vinhus |
Girlan |
| Kategori |
Rødvin |
| Drue |
100% Pinot Noir |
| Indhold |
75 cl |
| Årgang |
2021 |