Conca del Aiu Anoia

preload spinner

Den første til at bryde fra DO Cava var Pepe Raventós, vinproducenten i Raventós i Blanc som følge af utilfredshed med manglende kvalitetsambitioner i DO Cava. i 2012 etablerede han  Conca del Riu Anoia. Navnet er en henvisning til et vandløbsopland mellem floderne Anoia og Foix i Penedès-regionen. Til vinene skal der anvendes 100% økologiske, lokale druer fra vinmarker der er mindst 10 år gamle. Vinene skal modnes på bærmen i mindst 18 måneder. Til dato er Raventós i Blanc-vingården den eneste producent, der følger denne betegnelse, som indtil videre ikke er en officiel denomination.
Penedès området – hvor Conca del Riu Anoia hører til – ligger i Catalonien i Spaniens nordøstlige del, vest og sydvest for byen Barcelona. Vinmæssigt byder området virkelig på yderligheder. På den ene side finder man her nogle af Spaniens største vinleverandører, som producerer vine på nærmest industriel vis, men på den anden side findes der stadig gamle familieforetagender med lange vintraditioner og produktion af topvine. Familierne Raventós og Blanc hører til blandt de sidste.

Netop i protest mod den efterhånden udvandede Cava DO forlod Raventós i Blanc Cava DO og etablerede sin egen ”Conca del Riu Anoia”. Det er familiens håb, at andre seriøse producenter vil følge deres eksempel og overgå til at producere ”Conca”, hvilket kræver at de bl.a. iagttager følgende regelsæt: Egen produktion og aftapning af vinene, min. 50% egne druer, håndplukning, bæredygtig produktion med krav om overgang til økologi, årgangsvine, min. 18 måneders modning, lokale druesorter…