Cabernet Sauvignon, Smith & Hook
Smith & Hook er historien om to kvægfarme i Santa Lucia Highlands, der midt i 1970erne blev opkøbt og forvandlet til et vineri. I dag hentes druerne fra forskellige marker i San Antonio Valley, Paso Robles og Arroya Seco, der med deres forskellige terroirs giver et smukt blend, der forener kraft og elegance. Vinmager, Paul Clifton, der selv er født i området, har nu gennem 10 år stået for vinifikationen. Han foretrækker brugen af franske egefade, der giver de rette tanniner og modning af vinen uden at tilføje den overdreven fadsmag.
Til Smith & Hook Cabernet Sauvignon er der anvendt 2/3 nye egefade, hvori vinen har lagret i ca. et år.
Duft og smag udviser en dejlig moden frugt af skovbær, sorte kirsebær, kanel og lidt kryddernellike. Vinen er tør og fyldig og har fanget en passende mængde destillat af Californiens solskin. Som ung udviser vinen massiv frugt og fintslebne tanniner. Eftersmagen er både vedvarende og snorlige og vil være en værdig ledsager til alle former for kød med stegeflade.
Selv om denne vin vil udvikle sig harmonisk en god håndfuld år endnu, så er der for nuværende stor nydelse. Om man drikker den nu eller lægger den i kælderen for at afvente lagringsaromaer bør komme an på ens egne præferencer; Smith & Hook Cabernet Sauvignon vil præstere på topniveau gennem hele modningsperioden.
| Navn | Cabernet Sauvignon, Smith & Hook |
| Land | USA / Californien |
| Område | Central Cost |
| Vinhus | Smith & Hook |
| Kategori | |
| Drue | Cabernet Sauvignon |
| Alkohol | |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | 2019 |