Gratis fragt ved køb over 999,-
Hurtig levering 1-3 hverdage
Altid gode tilbud
Kunder der har købt dette produkt har også købt
Denne Pinot Noir, fra Maison de la Villette, er fremstillet af druer, som hentes på skråninger ved foden af Pyrenæerne og Cevennesbjergene. Her er jordbunden af kalksten og temperaturen en smule køligere. Hvilket giver perfekte forhold til dyrkning af Pinot Noir.
Vinen har fået en kølig maceration i 2 dage inden selve gæringen på ståltanke i 14 dage. Vinen modnes derefter i 6 måneder på brugte, franske træfade, som tilfører lidt kompleksitet.
Vinen fremstår med en smuk, lys, rubinrød farve og en meget elegant og åben duft med lækre, frugtnuancer af kirsebær, hindbær og tranebær samt en smule vanilje. Smagen er harmonisk og frisk, med nogle af de samme noter som i duften, men også noter af sveskeblommer og en let krydret og røget stil i eftersmagen. En utrolig vellavet vin for sin kategori!
Det er en vin der passer fint til grøntsagsretter (gerne gratinerede med ost), fjerkræ, svinekød, pasta- eller risretter, men også til grillet fisk. Den vinder ved at blive serveret en smule afkølet.
| Navn | Maison de La Villette Pinot Noir |
| Land | Frankrig |
| Område | Vin de France (VdF) |
| Vinhus | Maison de la Villette |
| Kategori | Rødvin |
| Drue | 100% Pinot Noir |
| Alkohol | 13% |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | 2023 |
Relaterede produkter
Kunder der har købt dette produkt har også købt
