Gratis fragt ved køb over 999,-
Hurtig levering 1-3 hverdage
Altid gode tilbud
Kunder der har købt dette produkt har også købt
Denne vin er en kraftfuld, fyldig og blød siciliansk rødvin produceret på øens ‘egen’ drue, Nero d’Avola, som i denne fortolkning byder på en bærmættet, tæt vin med blid struktur og stor stoflighed.
’Collezione di Famiglia’ er husets topvin, hvor der er puslet om alle detaljer. Barone Montalto dyrker Nero d’Avola med stor succes i den vestligt beliggende Belice-dals grusede jord i en højde på 350-500 meter over havet, hvor vekselvirkningen mellem høje dagtemperaturer og kølige nætter giver både modenhed og friskhed i druerne. For at booste druernes naturlige koncentration har en andel af drueklaserne fået lov at tørre lidt ind på vinstokkene, den såkaldte ’appassimento-metode’. Herved koncentreres sukker- og aromastoffer i druerne, der tilføjer vinen en signatur, der kan minde om en god Valpolicella Ripasso.
Vinen er gæret i Barone Montaltos moderne vineri i Santa Ninfa i 15 dage under temperaturkontrol med intens maceration, hvorefter den inden sammenstikning lagres 4 måneder på franske 2. og 3. års barriques, som mikrooxiderer mosten uden at bidrage med markante aromatiske komponenter.
Duft og smag er domineret af tætte skovbæraromaer med brombærlikør, sorte kirsebær og blåbær. Appassimento-stilen skinner tydeligt igennem med stor stoflighed i vinen og sødmefuld, tørret frugt.
Passivento ’Collezione di Famiglia’ kan med stort velbehag nydes nu til de kraftigere stege- eller gryderetter. eller eventuelt til hårvildt.
| Navn | Passivento, Montalto |
| Land | Italien |
| Område | Sicilien, Terre Siciliane IGT |
| Vinhus | Barone Montalto |
| Kategori | Rødvin |
| Drue | Nero dávola |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | 2022 |
Relaterede produkter
Kunder der har købt dette produkt har også købt
