Bourgogne Blanc, Reserve, Ines Øko, Lupe-Cholet
Bourgogne AOC
Bourgogne Blanc - Réserve Inès, er som alle klassiske hvide AOC Bourgogner fremstillet af 100% på Chardonnay druer, som i dette tilfælde er økologisk dyrkede. Réserve Inès er opkaldt efter en af Lupé-Cholets ejere - Comtesse Inès Mayol-de-Lupé, som var den sidste slægtning af den ældgamle familie, som kunne skrive sine aner tilbage til begyndelsen af dette årtusinde. Hun døde i 1995.
Druerne er høstet i Côtes de Beaune og Hautes Côtes de Beaune, hvorfra Chardonnay-druen får ekstra kraft og fylde. 10% af druerne er gæret på nye træfade, hvorimod den resterende mængde er gæret på ståltanke. Efter gæring er de to cuvéer blandet og yderligere lagret 13-16 måneder på egetræsfade.
Vinen fremstår med en smuk, gylden farve. En dejlig eksotisk duft med et nærmest ferskenagtigt præg og fint afstemt vanille fra fadlagringen. Smagen er næsten smøragtig med god fedme og flot ren frugt.
Bourgogne Blanc Cuvée Inès vil egne sig fint sammen med skaldyrsretter lavet på en kraftig fond eller til retter med fede fiskearter som hellefisk, laks eller pighvar.
| Navn | Lupe-Cholet Reserve Ines Bourgogne Blanc 2020 |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne AC |
| Vinhus | Lupe-Cholet |
| Kategori | Hvidvin |
| Drue | 100% Chardonnay |
| Alkohol | 0,125 |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | 2020 |