503,00 DKK
Gratis fragt ved køb over 999,-
Hurtig levering 1-3 hverdage
Altid gode tilbud
Kunder der har købt dette produkt har også købt
503,00 DKK
Når du først har smagt denne Auslese, bliver Sauternes aldrig det samme igen.
Wolfshöhle er en sydligt eksponeret mark med stejle skråninger, beliggende i en sidedal til Rhinen ved Bacharach.
Den består af findelt Devon-skiffer, der visse steder har indslag af kvartskrystaller. Vinene herfra minder særligt meget om vinene fra Mittel-Mosel, og undergrunden er da også samme Hunsrück-massiv, som hersker i Mosel.
Vinen fremstår med fremragende frugtfokus, fyldig frugt og en syre skåret med laserstråle. Her er både lethed og intensitet, der skyldes den særegne kombination af en høj mostvægt og en fremragende syre. Udtrykket 'Goldkapsel' dækker en vin, der er særlig potent inden for sin kategori - enten for at skelne den fra andre ausleser i samme årgang eller for at placere den i forhold til producentens tidligere årgange.
Når vi taler auslese, vil der så godt som altid være botrytis i goldkapsel-versionen, da botrytisramte druer giver den heftigste most. Duft og smag er et intenst studie i fersken, kvæde, lime, alfonso-mango og udtalt salte mineraler: alt sammen holdt sammen af en elektrisk syre, der fastholder et knivskarpt fokus. Smagen har fylde og stor koncentration men syren efterlader dog stadig munden forfrisket og mundvandet i højeste beredskab. Vel er dette sød vin, men den fremstår ikke desto mindre vægtløs og drikkevenlig. Det lader sig ikke gøre noget andet sted i verden. Gemmepotentiale: et sted mellem stort og enormt.
| Navn | Riesling Auslese Goldkapsel Bacharacher Wolfshöhle |
| Land | Tyskland |
| Område | Mittelrhein |
| Vinhus | Weingut Ratzenberger |
| Kategori | Sødvin |
| Drue | Riesling |
| Indhold | 50cl |
| Årgang | 2019 |
Relaterede produkter
503,00 DKK
Kunder der har købt dette produkt har også købt
503,00 DKK
