Riecine Rosso Toscana IGT
Riecine er en af Chiantis topproducenter, der med økologisk drift laver nogle af områdets sundeste vine med stor renhed, elegance og virkelig sans for terroir. Vinene oser af Toscana og Sangiovese. Huset hører hjemme i Gaiole in Chianti, nord-øst for Siena hvor Riecine har de højest beliggende marker beplantet med Sangiovese.
Riecine Rosso Toscana er 100 % sangiovese og laves med udgangspunkt i ekstremt lave udbytter, 20 hektoliter/hektar. Dette kombineret med kræsen selektion i vineriet er en nødvendighed for produktionen af topvin. Med en høstmængde er blot hvad der svarer til under 1/3 af en normal Chianti.
Der vinificeres udelukkende med naturgær i en Nomblot cementtank med lang maceration på 40 dage. Herefter presses vinen nænsomt og lagres 36 måneder på 'tonneaux', hvoraf en lille andel udskiftes årligt.
Dette er topvin fra meget gamle vinstokke; essensen af Sangiovese med en saftig, intens kirsebærfrugt med balsamiske elementer, cedertræ, røg og en tydelig mineralsk profil. Riecine Rosso Toscana forener power med elegance og et terroirpræg, som vil tydeliggøres ved nænsom henlæggelse.
Vinen er velegnet som madvin med elegante kødretter uden for tunge saucer.
| Navn | Riecine Rosso Toscana IGT |
| Land | Italien |
| Område | Toscana |
| Vinhus | Riecine |
| Kategori | Rødvin |
| Drue | 100% Sangiovese |
| Alkohol | |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | 2018 |