Rosé Trocken, Weingut Geils, Rheinhessen
Rheinhessen
Rosé Trocken fra Weingut Geils i Rheinhessen er en forfriskende og velsmagende vin, der er lavet på en blanding af Merlot- og Spätburgunder-druer. Druerne kommer fra nøje udvalgte små parceller på ejendommen, der har forskellige jordbundsforhold og terroir. Vinmarken er præget af sten- og lerholdig jord for Merlot-druerne og løss og kalk for Spätburgunder-druerne. For at sikre optimal modenhed og sundhed i druerne, udføres der en "grøn høst" i juli for at fjerne dårligt udviklede klaser. Midt i august fjernes blade omkring druerne, så de får øget eksponering mod solen. Alt dette arbejde bidrager til at skabe druer af høj kvalitet.
Denne rosévin bliver lavet efter "åreladnings-teknikken" (også kendt som "saignée"). Efter afstilkning og masning af druerne overføres de til store tanke, hvor de gennemgår en maceration natten over. Dette giver vinen sin flotte lyserøde farve og tilfører masser af karakter. En del af saften overføres derefter til små gæringskar af stål, hvor den vinificeres som rosévin. Denne kølige og langsomme proces varer normalt indtil begyndelsen af januar. Efter en naturlig bundfældning og let filtrering, modnes roséen på lukkede ståltanke for at bevare den lækre aroma og friskhed. Vinen aftappes i marts.
Rosé Trocken fra Weingut Geils har en lys pink farve og umiddelbare, kølige aromaer af ribs, hindbær, kirsebær og mandler. Smagsmæssigt er vinen let perlende med masser af delikate, appetitvækkende frugttoner og charme. Trods druernes potentiale for lette, grønne nuancer, er de her godt skjult bag en god frugtsødme og utrolig charmerende, nærmest eksotiske toner.
Denne vin er velegnet til servering sammen med salater, forretter med skaldyr, fisk eller lyst kød. Prøv den også til varme vegetarretter samt til pasta- og risottoretter. Den er også perfekt som velkomstdrink eller til et lille glas "i utide"!
| Navn | Rosé Trocken, Weingut Geils, Rheinhessen 2023 |
| Land | Tyskland |
| Område | Rheinhessen |
| Vinhus | Weingut Geils |
| Kategori | Rosévin |
| Drue | 55% Merlot 45% Spätburgunder |
| Alkohol | 0,125 |
| Indhold | 75 cl |
| Årgang | 2023 |