Gratis fragt ved køb over 999,-
Hurtig levering 1-3 hverdage
Altid gode tilbud
Kunder der har købt dette produkt har også købt
Weingut Ratzenberger hører hjemme i Steeg, et par kilometer oppe i en sidedal til Rhinen ved byen Bacharach. Her hæver vinmarkerne sig dramatisk lige bag Ratzenbergers hus. Der dyrkes næsten udelukkende Riesling på stejle, sydligt eksponerede parceller dækket med skiffer. Stilistisk er vinene meget lig vinene fra Mosel og denne del af Mittelrhein er da også en del af samme Hunsrück-massiv, som lægger klippe til de østlige dele af Moseldalens vinmarker.
Denne Riesling Trocken er en tør hvidvin. Duft og smag har dominans af grønne æbler, citronskal, moden grape og en distinkt mineralsaltet undertone. Dette er særdeles drikkevenlig vin, der smager fremragende allerede nu.
Nyd Ratzenberger Bacharacher Riesling Trocken som en alsidig tapas-vin, til et væld af retter med fisk- og skaldyr uden fedme, som atypisk, men genial ledsager til wienerschnitzel eller til glasset i utide, når man har tiden til den fordybelse, som vinen lægger op til, og ejeren fortjener.
Der er et imponerende henlæggelsespotentiale i denne vin, op til 10-15 år ved optimal opbevaring.
| Navn | Ratzenberger Bacharacher Riesling Trocken |
| Land | Tyskland |
| Område | Mittelrhein |
| Vinhus | Weingut Ratzenberger |
| Kategori | Hvidvin |
| Drue | Riesling |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | 2022 |
Relaterede produkter
Kunder der har købt dette produkt har også købt
