Cava Brut Rosé Reserva, Guarda Superior, Vilarnau
Denne kvalitets-Cava er fra den lille producent, Castell de Vilarnau, der startede produktionen i 1948 men siden 1982 har været en del af González Byass-gruppen.
Rosé Brut er et blend af den lokale Trepat og Pinot Noir, der efter vinifikationen lagres ca. 15 måneder før frigivelse; en foranstaltning der går ud over minimumskravet på 9 måneder, men bidrager med ekstra kompleksitet og finere bobler.
Med udgangspunkt i 15 hektar af Sant Sadurní de Anoia's højest beliggende marker og et nyt vineri, Finca Can Petit med de smukke Montserrat-bjerge som baggrundskulisse, skaber chef-ønolog, Damià Deàs Gual, en imponerende serie af Cava'er.
Vinens smukke farve opnås via 26 timers maceration på drueskallerne, hvorefter mosten gærer køligt for at fange de frugtige og blomstrede elementer i mosten. Et restsukkerindhold på 10 g/liter giver en flot balanceret vin, der er tør uden at støve.
Duft og smag er i det røde bær-segment med hindbær og jordbær, suppleret med en let cremet fylde
Vilarnau Cava Brut Rosé er velegnet som aperitif, eller eksempelvis til en krafig fiskeret, til en fiske- eller skaldyrssuppe med middelhavstemperament eller til en mad med røget laks.
| Navn | Cava Brut Reserva, Guarda Superior Rosé |
| Land | Spanien |
| Område | Cava DO |
| Vinhus | Castell de Vilarnau |
| Kategori | Mousserende vin |
| Drue | Trepat og Pinot Noir |
| Alkohol | 12% |
| Indhold | 75cl |
| Årgang | N.V |