Vina Tondonia Reserva 2012, 37,5 cl, López de Heredia.
Rioja DOCa
Efter en imponerende lagring på fade i 6 år og yderligere 5 års modning på flaske, er denne sublime vin nu endelig frigivet til salg. López de Heredia fra Haro i det prestigefyldte Rioja Alta-distrikt er synonym med ægte old school-traditioner og er en sand perle inden for vinverdenen. Vinhuset har holdt fast i deres perfekte opskrift, der har været uændret siden etableringen i 1877. Alle druerne til denne vin kommer fra husets mest betydningsfulde mark, 'Tondonia', hvor vinstokkene står som bush vines i umiddelbar nærhed af vineriet.
Denne enkeltmarksvin er vinificeret og lagret på ældgamle, amerikanske egefade fra husets eget bødkeri. Her anvendes der ikke filtrering - vinen omstikkes et par gange årligt og klares på gammeldags manér med æggehvider, inden den tappes direkte fra fadet!
Vinen er skabt af 75% tempranillo, 15% garnacha samt 10% graciano og mazuelo, der til trods for deres mindre procentdel bidrager til vinens unikke aroma.
Den opmærksomme vinelsker vil kunne fornemme delikate aromaer af røde bær såsom tranebær, ribs og en anelse kirsebær. Modsat bidrager lagringsprocessen med en duft af en fugtig efterårsskovbund med mos og svampe, fin pibetobak samt en subtil antydning af cigarkasse.
Denne formidabelle vin passer perfekt til delikate retter såsom nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør eller et lækkert gedekid serveret på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler. Men selvfølgelig kan vinen også nydes for sig selv og bringe dig på en mental rejse til det nordlige Spanien.
Serveres bedst i et rummeligt glas ved en temperatur på 16-19° alt efter dit temperament og formål.
Dette produkt indeholder 37,5 cl luksuriøs vin fra Vina Tondonia Reserva 2012, Rioja.
Læs mere om producenten Lopez de Heredia Vina Tondonia her.
Anmeldelser af Vina Tondonia Reserva 2012:
Parker: 95/100 point.
| Navn | López de Heredia Viña Tondonia Reserva, Rioja DOCa 2012 |
| Land | Spanien |
| Område | Rioja |
| Vinhus | López de Heredia |
| Kategori | Rødvin |
| Drue | 75% tempranillo, 15% garnacha, 10% graciano og mazuelo |
| Alkohol | 0,125 |
| Indhold | 37,5cl |
| Årgang | 2012 |